I gaar eftermiddags kom vi hjem efter 5 fede dage i Venezuelas svar paa det vilde vesten; Los Llanos, en ubegribelig stor flad praerie med stoevet roed jord, graesmarker og sumpomraader saa langt oejet kan se. Over fyrre grader om dagen i skyggen, og en konstant summen af vildt dyreliv hvor end man befinder sig.
Efter en 10 timers lang koeretur i en alt for lille bus uden AC ankom vi mandag aften (d. 19.?) til Nicandros ranch i Los Llanos. Efter en kort rundvisning var de fleste klar paa at hoppe paa hovedet i seng, men vores ekstremt nordjyske guide Klarborg havde haft en snak med ranchchief Nicandro, og "i aften er en god aften at fange kajmaner" (mellemamerikas krokodilleart som bliver op til 3 meter), saa haengekoejen matte vente, og vi gik ud i de sumpede omraader med pandelamper og begyndte at lede efter nogle af de knapt saa store som man med et snuptag kan faa fingrene i. Det var lidt af et kick at staa i i moerket med vand til over knaene og at kunne maerke, at der var sgu en kajman ikke langt foran een.
Der var dog ingen af os der fangede een den foerste aften - maanen lyste kraftigt op den aften, hvilket gjorde reptilerne mere opmarksomme paa vores tilstedevaerelse.
Los Llanos efter moerkets frembrud er man noedt til at opleve paa egen haand for virkelig at fatte dets skoenhed. Den foerste aften var det vanskeligt at holde fokus paa kajmanerne, for maanen var langt fra det eneste der lyste natten op. Et helt hav, bogstaveligt talt, af ildfluer satte ild til de kolossale graesmarker omkring os og dannede et fint spejl af den stjernespaekkede himmel, saadan saa himmel og jord naermest gik i eet - saadan var det HVER aften, og det er UMULIGT at tage et godt billede af.
Der blev ogsaa disket op med nogle laekre solnedgange, hvilket var lidt lettere at fotografere (tjek facebook for en masse billeder)
Dagstimerne fik vi til at gaa med at fange anakondaer (tunge baester) storre kajmaner, fiske piratfisk (fangede 2, smagte fremragende, og koedet skulle ifoelge de lokale virke paa kroppen ligesom viagra goer, saa om aftenen var der fest:P) ride paa heste (satme vildt bare at blive placeret paa en hest, hvorefter den ansvarlige cowboy med et lunkent smil pludselig raaber "HOPA!!" og klasker din hest i roeven, hvorefter den galloperer afsted for fuldt droen! Og jeg har sgu ikke redet foer:P) hvilket var saerlig skaegt. Den sidste dag var vi paa en baadtur hvor vi saa kaempeoddere, flodsvin, matamata'er (en temmelig maerkelig skildpadde), et vaeld af fugle, og floddelfiner hvis tilstedevaerelse gjorde at vi kunne hoppe i og svoaemme uden for fare (delfinerne skraemte alle kajmaner og piratfisk og den slags bort),
Saa glemte jeg lige at fortaelle at jeg faktisk fangede en kajman med de bare naever paa tredjedagen. Den kaempede en brav kamp, og fik faktisk ogsaa bidt mig efter jeg uden held forsoegte at faa styr paa dens hoved. Fik saa fat i den igen bagefter - det var en spaendende dyst:)
Om to dage tager vi ud paa vores "big trip" hvor vi er afsted i junglen i kajak ved orinoco deltaet og paa gaaben paa savannen i La Gran Sabbana i over tre uger hvor vi overnatter et nyt sted hver aften. Her bliver kronen paa vaerket naar vi bestiger tepuis'en Roraima hvor lokale legender taler for at der findes dinosaurer paa dens falde top. Vi faar se;)
Haaber alt er vel derhjemme! Der gaar nok et stykke tid inden jeg faar skrevet igen.
Jeg skriver om nogle uger!
Kh Joakim